GN ønsker at forbedre dialogen med selskabets aktionærer for herigennem at kunne sikre, at man som aktionær i selskabet får mulighed for at udøve alle sine rettigheder. Selvom GN's aktier er ihændehaveraktier, anbefaler vi derfor, at man lader sig notere i vores aktiebog, som føres af VP Investor Services.
Hvorfor skal jeg navnenotere mine aktier?
For at sikre at man som aktionærer nemt kan udøve sine rettigheder, anbefaler GN at man lader sine aktier navnenotere. Dette gælder fx retten til at møde op samt at stemme på generalforsamlingen.
Derudover får man som navnenoteret aktionær også adgang til InvestorPortal, hvor man online kan:
• se sin egen beholdning af navnenoterede GN-aktier
• tilmelde sig generalforsamlingen og/eller
• afgive stemme forud for generalforsamlingen.
Læs mere om Investorportalen her.
Hvordan får jeg mine aktier navnenoteret?
For at få aktier noteret på navn skal man henvende sig til den bank, hvor man har sine aktier i depot, og anmode banken om at sørge for navnenoteringen.
Hvad gør jeg som udenlandsk aktionær?
Ofte vil man som udenlandsk aktionær være noteret sammen med andre udenlandske aktionærer i et nominee depot lydende på den udenlandske custody banks navn.
For at nemt kunne udøve sine stemmerettigheder som udenlandsk aktionær bør man være selvstændig navnenoteret i GN’s aktiebog inden indkaldelsen til generalforsamlingen. Den selvstædige navnenotering får man ved at rette henvendelse til den custody bank, man som udenlandsk GN-aktionær anvender.
Herefter vil det være muligt at udøve sine rettigheder som aktionær i GN.