Ny www.gn.com med nye muligheder
I denne uge lancerede GN et nyt website. Et nyt design, en ny struktur og en række investor-værktøjer giver brugerne nye muligheder og et endnu bedre overblik over GN.
En af nyhederne er GN News-universet. Når du har registreret dig på www.gn.com, modtager du GN News på e-mail. Nyhedsbrevet indeholder en oversigt over alle artikler i GN News og har links direkte ind til de seneste artikler samt til et arkiv med tidligere udgaver. Til de brugere, der søger investorinformation, tilbyder vi f.eks. opdaterede og udførlige aktieoplysninger samt adgang til InverstorPortalen fra VP Services fra og med 23. februar.
GN News i ny og forbedret udgave
Den 21. februar udsendte vi det første elektroniske nyhedsbrev GN News, som linker til GN News-universet på det nye website. Med GN News på www.gn.com kan vi nu linke til artikler om samme emne og vise webcasts og produktvideoer, som understøtter den oplevelse, du får, når du læser artiklen.
Nyhedsbrevet vil blive udsendt umiddelbart efter offentliggørelse af kvartalsmeddelelser og årsrapporter, men vil i øvrigt blive udsendt efter behov.
Udførlig investorinformation
På investorsiden finder du en informationstjeneste med forskellige funktioner, f.eks. en investeringsberegner og eksport af vores historiske aktiekurser til Excel. Desuden kan du tilmelde dig et RSS-feed på vores fondsbørsmeddelelser. Dette kræver blot et stykke software kaldet en RSS-reader (se Hjælp for nærmere oplysninger). Du kan tilmelde dig et feed ved at indlæse feedets link i readeren eller ved at klikke på et RSS-ikon i en browser, som starter registreringsprocessen, så du kan læse vores meddelelser på din egen feeder.
Det nye website gør det lettere for GN’s aktionærer at tilmelde sig generalforsamlinger og beslutte, hvordan de ønsker at modtage indkaldelse, det være sig via e-mail, E-boks eller almindelig post. Fra og med den 23. februar kan du gå ind på InvestorPortalen™ fra VP Services via www.gn.com. Hvis du klikker på linket på vores generalforsamlingsside, kan du se dine aktiebeholdninger, tilmelde dig generalforsamlinger eller udstede en fuldmagt m.v. Det eneste du har brug for er dit Net-ID eller en VP-kode.
Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger om såvel GN News som GN’s nye website. Send dine kommentarer til info@gn.com.