Undersøgelse af øregang, trommehinde og mellemøre er blevet lettere med AURICAL OTOcam 300 fra GN Otometrics. Hele forløbet kan i langt højere grad deles med patient og pårørende.
”Det specielle ved AURICAL OTOcam 300 er, at man på en meget nem måde er i stand til at tilslutte kameraet til en computer og vise hele forløbet på en stor skærm, mens undersøgelsen står på. AURICAL OTOcam 300 kan bruges til at diagnosticere problemer med trommehinden og mellemøret og f.eks. vise, om drænrør sidder korrekt. Men ydermere kan optagelsen bruges til vejledning, idet patient og pårørende nu kan følge med på pc’en og se, hvad der foregår,” siger produktchef Peter Kossek.
En øget dialog mellem audiolog/læge og patient er alfa og omega, hvis man vil skabe en forståelse for og accept af den diagnose og den behandling, som man som patient skal igennem.
AURICAL OTOcam 300 fjerner forhindringer
AURICAL OTOcam 300 er udviklet til øre-næse-hals læger, men også forhandlere af høreapparater kan have stor glæde af kameraet.
”En væsentlig forudsætning for at tilpasse et høreapparat er, at øret er helt rent – øreproppen skal sidde rigtigt – og man skal være sikker på, at lyden fra høreapparatet ikke er påvirket af fremmedlegemer – herunder ørevoks – i øregangen . Med AURICAL OTOcam 300 kan man såvel kigge efter ørevoks i øret som fjerne ørevoksen med et tilhørende specialspekulum, som har et lille værktøj for enden (lille ring)” fortæller Peter Kossek.
AURICAL OTOcam 300 er væsentligt mindre og lettere end sin forgænger, OTOcam II. Hvor OTOcam II vejer 14 kg inklusive al tilbehør og forpakning, vejer AURICAL OTOcam 300 under 1½ kg og er endvidere meget mindre i rumfang. Dette skyldes primært, at lyskilden, som tidligere var placeret i en ekstern kasse på skrivebordet, nu er erstattet af lysdioder indbygget i selve kamerahåndtaget.
” Nu kan vores sælgere og selvfølgelig brugerne bogstavelig talt have deres otoskop med i lommen, hvor det tidligere krævede rulleborde eller store kufferter.” fortæller Peter Kossek.
Optimal optik i AURICAL OTOcam 300
AURICAL OTOcam 300 er også integreret med GN Otometrics’ brugervenlige NOAH-kompatible software, dvs. man kan starte software og gemme billeder ved at trykke på kameraets knapper, hvor det tidligere skulle gøres ved hjælp af fodpedaler eller museklik. Dette er med til at gøre arbejdsgangen lettere og mere fejlfri og gør tillige, at man kan kan koncentrere sig om patienten i stedet for udstyret.
”Optikken i AURICAL OTOcam 300 er så fin, at billedet uden problemer kan blæses op på en 42 tommer skærm, hvilket gør det meget nemmere for forhandlere af høreapparater at træne folk i at bruge høreapparaterne. Og bedre træning gør, at folk bliver mere glade for deres høreapparater, hvilket i sidste ende giver bedre salg af høreapparater,” siger Peter Kossek.
GN Otometrics’ direktør Søren Holst er stolt af det unikke produkt, der er baseret på en stærk funktionalitet og ergonomi:
”AURICAL OTOcam 300 markerer vores førende position inden for innovative koncepter, der skal hjælpe professionelle i sundhedssektoren til at træffe de bedste beslutninger. Jeg er sikker på, at AURICAL OTOcam 300 bliver en stor succes i markedet.”