nyheder
GN News
2008
2007
Nyhedsarkiv
AudiologyNOW 2008: Massivt fokus på GN ReSound 
 
 
I begyndelsen af april deltog GN ReSound som udstiller på AudiologyNOW 2008 i Charlotte, North Carolina, USA.  Messen, der tidligere hed AAA-messen, er verdens største begivenhed for audiologer og en af de vigtigste messer i høreapparatbranchen.  

De flere end 200 udstillere havde fyldt ca. 30.000 m2 med avanceret høreapparatteknologi, audiologiske produkter og services. GN ReSound havde en stand på ca. 550 m2, og omkring 85 medarbejdere fra det amerikanske datterselskab lagde stor flid og entusiasme for dagen for at sørge for de omkring 2.500 besøgende, som kom igennem GN ReSounds stand i løbet af de tre dage, messen varede.

“Der er ingen tvivl om, at dette var den bedste AudiologyNow-messe GN ReSound har haft, siden vi lancerede det banebrydende ReSoundAIR™ i 2003. Vi havde en flot, åben stand med fantastiske nye produkter og masser af kunder”, fortæller Ernst-Ulrik Haxthausen, VP Product Management GN ReSound. 

Mange positive kommentarer
Præsentationen af det nye, banebrydende be by ReSound™ høreapparat, medvirkede til, at GN ReSound tiltrak sig en masse opmærksomhed og positive kommentarer fra de besøgende og viste, at selskabet igen kan betragtes som en nyskabende høreapparatproducent.

“Folk stod bogstaveligt talt i kø for at komme ind på vores stand. En af de ting, der skabte størst opmærksomhed, var præsentationen af be by ReSound™, men også verdens mindste bag-øret høreapparat, dot by ReSound™, som vi lancerede i januar, samt ReSound Ziga™ blev fulgt tæt af de mange besøgende”, fortæller Ernst-Ulrik Haxthausen. 

Andre nye produkter
På messen præsenterede GN ReSound også Azure Silhouette™, en ny udgave af det meget populære ReSound Azure™, som oprindeligt blev lanceret i højprissegmentet. Med sit nye bag-øret design sikrer ReSound Azure Silhouette™ en bedre kosmetisk fremtoning og indeholder desuden en række praktiske forbedringer, som gør det nemmere at tilpasse og som forøger brugerkomforten. På messen blev også Sparx™, et Super Power bag-øret høreapparat, og en ny power version af dot by ReSound™ præsenteret som en del af GN ReSounds innovative produktportefølje.

American Academy of Audiology (AAA) er verdens største faglige organisation af og for audiologer. Med sine mere end 10.000 aktive medlemmer, og som en førende repræsentant og autoritet inden for branchen, sikrer AAA kvalitet inden for hørelse og balance ved at udbrede kendskabet til audiologi  gennem uddannelse, ved at arbejde for at øge offentlighedens kendskab til audiologi samt ved at yde støtte til forskning.