nyheder
GN News
2008
2007
Nyhedsarkiv
Microsoft®-aftale betyder store muligheder 
 
 

GN er den første headset-producent i verden, der har opnået en certificering af sine trådløse kontorheadset til Microsoft® Office Communicator, der blev lanceret i oktober.

Microsoft® Office Communicator 2007 gør det muligt at anvende en pc til internettelefoni (VoIP) med lyd i fuld bredbåndskvalitet. GN’s trådede Jabra GN2000 OC-headset og de trådløse headset Jabra GN9350 OC og Jabra GN9330 OC giver med deres ”plug-and-play” lyd-interface brugerne mulighed for at kommunikere i realtid med en lyd i fuld bredbåndskvalitet.

“Samarbejdet med Microsoft® handler ikke blot om teknologi og innovation, men også om at bringe to markedsførende producenter sammen for at kunne tilbyde virksomhederne Unified Communications i verdensklasse. I vores travle samfund skaber dette samarbejde øget produktivitet, mobilitet og bedre forbindelse, og vigtigst af alt opfylder det slutbrugernes krav. Og potentialet er kæmpestort,” siger Vice President Jan McNair, der er chef for GN’s Office-aktiviteter.

260.000 forhandlere
Med flere end 260.000 Microsoft®-forhandlere på verdensplan har samarbejdet med Microsoft® et stort potentiale for GN. “Dette er en fantastisk mulighed for GN for at udvide vores netværk af partnere, der sælger Jabra headset. Ikke alene arbejder vi tæt sammen med et af verdens stærkeste brands– vi får også adgang til et stort antal nye it-forhandlere. At få nye forhandlere og indgå strategiske alliancer er to grundlæggende succesfaktorer for GN og drivkraften for den fremtidige vækst inden for vores Office-aktiviteter,” udtaler Jan McNair, der forventer, at de første positive resultater af aftalen med Microsoft® vil vise sig i Q4 2007.

Microsoft® Gold Partner
Microsoft® har været meget tilfredse med samarbejdet, og GN fik for nylig status af Microsoft® Gold Partner. »I løbet af det seneste år har GN og Microsoft® knyttet tætte bånd. Vores tekniske afdelinger har samarbejdet om en fuld integration af tre headset med Office Communicator,« forklarer Jan McNair.

»Microsofts® Unified Communications-software kombineret med GN's headset giver kunderne en integreret kommunikationsoplevelse af høj kvalitet,« siger Eric Swift, der er Senior Director i Microsofts Unified Communications Group. »Microsofts® strategiske samarbejde med GN giver kunderne en større forretningsværdi og mulighed for at optimere deres kommunikation og samarbejde.«

Fortsat samarbejde med Microsoft®
GN vil også fremover have et tæt samarbejde med Microsoft® og vil blive inddraget i produktudviklingen, når Microsoft® i fremtiden skal opgradere deres OC-software. Jan McNair kan dog allerede nu løfte sløret for, at GN vil introducere flere nye produkter i de kommende år:

»Vi har en række interessante trådløse produkter på vej. De vil blive optimeret til Microsoft® Office Communicator 2007 og udviklet i tæt samarbejde med Microsoft®,« siger han.